Anne Dorte Johansen
Jeg tilbyder samtaleterapi som skaber grundlag for udvikling og forandring
Kender du fornemmelsen af, at du ikke helt er der, hvor du gerne vil være? At du har lyst til at flytte dig og skabe en udvikling, men du ikke ved hvordan. Måske er du ikke rigtig glad for dit arbejde. Måske føler du, at du har uudnyttede potentialer. Måske knirker parforholdet. Eller måske er du grundlæggende i tvivl, om du har valgt den rigtige vej i livet.
Psykoterapi er for dig, som enten oplever at være i en livskrise, har lyst til at finde nye veje og handlemuligheder og se på mønstre og overbevisninger med nye perspektiver eller har en helt konkret problemstilling, du ønsker at arbejde med, fx angst, depression, stress, udbrændthed m.m.
Vi kan alle opleve livskriser, når projekter mislykkes, når livet midlertidigt ikke giver mening eller ved store forandringer. En livskrise kan fx udløses af skilsmisse, dødsfald, fyring, men kan også opstå uden ydre forandringer. Det er meget individuelt, hvordan vi reagerer i en livskrise, men livskriser kan med rette støtte give menneskelige erfaringer og modenhed. Kommer du godt igennem, kan du komme styrket ud på den anden side.
Desuden kan vi opleve, at en svær barndom trækker spor gennem vores liv og holder os fast i destruktive mønstre, tanker og handlinger. At vi oplever at havne i samme situationer igen og igen og har svært ved at se, hvorfor det sker, og hvad der skal til for at ændre det. Her kan det hjælpe at tale med en person, som forholder sig neutralt til problemstillingerne og som har ekspertise og erfaring i at håndtere dem.
Terapi hos mig
Nærvær og respekt er nøgleord for den terapeutiske samtale. Jeg ser det som min fornemmeste opgave at støtte dig i din udviklingsproces ved at skabe et rum med tryghed. Tryghed så vi i fællesskab kan undersøge, forstå og bearbejde oplevelser, tanker og følelser. Samtaleterapi kan give fornyet selvindsigt og redskaber til at håndtere vanskelige følelser og situationer og dermed åbne op for nye veje i livet. Veje der kan føre til et liv med større frihed, glæde og mening.
Jeg er af den overbevisning, at du selv rummer de ressourcer, den visdom og de svar, som skal til for at bringe dig derhen, hvor du gerne vil. Jeg kan stille min ekspertise og erfaring til rådighed for dig, så du kan få øje på de skjulte mekanismer som skaber forhindringerne for dig. Skabe større selvindsigt ved en refleksiv proces og skabe forandringer gennem bevidstgørelse af indstillingen til dig selv.
Jeg har over 20 års erfaring i at arbejde med mennesker. Dels som speciallærer, vejleder og som pædagogisk leder.
Udtalelse fra klient
Jeg kontaktede Anne-Dorte pga. nogle problematikker og mønstre i min familie. Under hele forløbet, har jeg oplevet, at Anne-Dorte er lyttende, forstående, ikke dømmende og at hun gang på gang finder den røde tråd og ligesom samler forløbet. Det vil sige, at hver gang jeg gik derfra, var jeg opløftet og “hel” på én eller anden måde.
Ved at opsummere og fortælle, hvordan hun oplevede essensen i det, jeg udtrykte, fik hun mig til at se tingene mere klart – at erkende ting, jeg måske godt vidste men ikke turde tro på, at det var ok at have den mening.
Samtalerne har hjulpet mig rigtig meget og jeg har fået lagt låg på de ting jeg tumlede med. Når de engang imellem dukker op, har jeg fået værktøjer til at bearbejde det. Jeg er blevet mere glad og har fået mere energi.
Vil til enhver tid anbefale Anne-Dorte og kommer der gerne igen, såfremt jeg skulle stå med en udfordring
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig på: 28342502 eller se mere på
https://www.facebook.com/Psykoterapi-v-Anne-Dorte-Johansen-105077832275473 eller www.anne-dorte.dk
Det er muligt at booke samtaler onsdage og søndage.
Prisen er 800 kr. for 75 min.