(+45) 21 90 86 55 info@bodymindpeace.dk

Om Body, Mind & Peace

Body, Mind & Peace er et terapifællesskab med forskellige kompetente behandlere med speciale inden for krops- og psykoterapi. Flere terapeuter i huset har tillige en fortid i den socialpædagogiske verden og i folkeskolen.

Filosofien bag Body, Mind & Peace er baseret på et holistisk menneskesyn, hvor det altid er muligt at finde en behandler, der kan hjælpe dig med lige præcis din udfordring. Det være sig fysiske eller psykiske udfordringer. Vi henvender os i terapihuset både til voksne, børn, par og familier. Samtidig benytter vi os af de mange ressourcer i huset og henviser gerne til hinanden.

Om man som klient skal vælge en psykolog eller psykoterapeut til sin terapi, kommer tit an på ens mavefornemmelse og i sidste ende kemi. Der findes mange forskellige retninger inden for både psykologi og psykoterapi, og tit kan du finde både psykologer og psykoterapeuter, der arbejder ud fra de samme teorier og som bruger de samme behandlingsmetoder. Du kan se under den enkelte behandler (hvem er vi), både hvilke problemer, de kan hjælpe dig med og hvordan terapien vil foregå.

En psykoterapeut har, under sin 4-årige uddannelse, gennemgået egenterapi og personlig udvikling, men er ikke uddannet til at stille kliniske diagnoser ligesom en psykolog er. Let til moderat depression og ukomplicerede angsttilstande kan med fordel behandles med samtaleterapi og forskning peger på, at resultaterne er lige gode om du vælger en psykolog eller en psykoterapeut. Her i Body, Mind & Peace lægger vi stor vægt på relationen, for primært handler det om kemi mellem klient og terapeut.

Kig under ”Hvem er vi” og find din behandler.

Vil du ringes op?

Skal vi tage direkte kontakt til dig? Benyt dig af formularen, og vi ringer til dig hurtigst muligt.